Flipped Classroom

Indhold

  1. 1 Den normale 2-fasede model
  2. 2 Blended Learning
  3. 3 FLIP-modellen (den nye fire-fasede model)
  4. 4 Arbejde med FLIP-modellen
    1. 4.1 Den (gamle) seksfasede model
    2. 4.2 Planlægningsskabelon
  5. 5 Teknologier
  6. 6 Eksempler
  7. 7 Øvelser
  8. 8 Videoen
    1. 8.1 En kendt eller fremmed lærer?
    2. 8.2 Form
    3. 8.3 Genre
    4. 8.4 Modus og modalitet
  9. 9 Sæt scenen for den nye didaktik

Flipped Classroom

Den helt simple forklaring på flipped classroom: Med video flytter man læreroplægget hjem i elevernes forberedelse. I klasse bruger man tiden på elevaktiviteter som videoens indhold har klædt eleverne på til at deltage kvalificeret i.

Når vi øver os kan vi dele og se hinandens materialer herunder:

Flipped Classroom - en introduktion til lærerstuderende


Den normale 2-fasede model

Nedenstående model er den grundlæggende 2-fasede model (egen forklaring).

Blended Learning

Blended Learning er en overordnet betegnelse for didaktiske modeller der blandt andet indeholder Flipped Classroom.

Læringsmål: At du forstår
  • Hvad blended learning er
  • Parametrene for High Quality blended learning
  • Flipped Classroom-modellen (2 stationer i rotation)
  • Station rotation model (3 eller flere stationer i faste skift)
  • Flex model (med flere stationer som tilbud til eleverne)

Blended Learning

FLIP-modellen (den nye fire-fasede model)

FLIP-Modellen er udviklet af forskningsprojektet på SoL om flipped classroom. Den er målrettet lærere det skal bruges vores særlige koncept der er en specifik udgave af flipped classroom - altså et konkret didaktiske disign, og ikke blot en stations rotations-model (Se Blended Learning).

F: Film
L: Lærerspørgsmål
I: Igangsættelse
P: Problemarbejde

FLIP-modellen


I forskningsprojektet bruger vi Google Analyse (Forms) og YouTube samt noget der kan producere vidoer.

Didaktisk refleksionsøvelse med FLIP-modellen - Saftevandsblanding.pdf
Øvelsen går ud på at planlægge undervisning efter FLIP-modellen fra det simple læringsmål at eleverne skal kunne forstå og anvende blandingsforhold.


Arbejde med FLIP-modellen





Kulturændring

Den (gamle) seksfasede model

Den seksfasede model benyttes til de lærere der deltager i forskningsprojektet "flipped classroom" på Institut for Skole og Læring der løber 3 år fra 2016 til 2019. Modellen er en didaktisk design-model som lærerne skal anvende i deres undervisning med eleverne.
  1. Forberedelse (kun lærer)
  2. Videooplæg (lektie)
  3. Spørgsmål (lektie)
  4. Opsamling (klassen)
  5. Elevarbejde (klassen)
  6. Evaluering (kun lærer)



Planlægningsskabelon

Forskningsprojektet har udviklet en planlægningsskabelon som man kan anvende for at sikre at alle faserne får den didaktiske opmærksomhed som de skal have.

Teknologier

Alt hvad der kan producere og redigere videoer kan anvendes, men man kan virkelig meget med simpel videoproduktion, så start der. 
Selvom teknologier er centrale, så glem aldrig almen- og fagdidaktiske overvejelser. Når man starter med at "flippe" glemmer man ofte at det ikke kun handler om elevernes hjemmearbejde, det handler i lige så høj grad om at undervisningen i klassen er mere elevcentreret.

Eksempler

De produktioner vi laver i øvelserne kan du dele link til i denne form: Angiv link
Du kan se svarene i Angiv link (response)

Videoen

Der findes ikke noget endegyldigt svar på hvordan en god læringsvideo er bygget op, det afhænger helt af den store undervisningssammenhæng, men alligevel er her et par anvisninger som man kan læne sig op ad.

En kendt eller fremmed lærer?

Der er fordele ved at producere videoerne selv:
  • Din professionelle relation kan opbygges gennem videoen, og læringen kan styrkes af din gode relation.
  • Du kender klassens niveau så du bedre rammer zonen for nærmeste udvikling.
  • Du bestemmer selv det præcise indhold så du er i fuld kontrol over hele undervisningsdesignets 2-6 faser.

Form

  • Hold videoen kort. 2 - 7 minutter.
  • Spild ikke elevernes tid.
Eksempel på læringsvideoens form i følge Hackmann og Holmboe:

  • Genkendelige intro skal være kort og har til hensigt at gøre modtageren klar. Kan fx være musik, eller blot termen "Hej mine laboranter".
  • Læringsmålet ekspliciterer udvalgte læringsmål - for enten video eller undervisningen som helhed.
  • Nedslag er selve indholdet der klæder eleven på til den resterende undervisning.
    • Fx kan man i dansk have:
      • Nedslag 1: Sådan finder du udsagnsled og grundled
      • Nedslag 2: Sådan sættes komma
    • Fx kan man i fysik/kemi:
      • Nedslag 1: Hydrogens opbygning af protoner, neutroner og elektroner.
      • Nedslag 2: Hydrogens placering i det periodiske system
  • Opsummering af læringsmål ekspliciterer kort hvilken læring der forventes at eleverne nu har opnået.
  • Evt. instruktioner rammesætter undervisningen, opgaver eller illustrerer forsøgsopstillinger osv.
  • Slut ved maksimalt 5 minutter.

Genre

  • Handleanvisende
  • Informativ
  • Motiverende
  • Lægge op til refleksion
(Hackmann og Holmboe, s. 9)

Modus og modalitet

Videomediet er et meget alsidigt medie der kan mange ting fordi det skabes i et samspil mellem modaliteter - mediet er altså multimodalt. Det kan anvende stillbilleder, levende billeder, musik, lyd osv.
Teoretisk skelner man mellem modus og modalitet:

Modus er medietypen, det kan fx være:
  • Tekst
  • Billeder
  • Lyd
  • Video
Modalitet er vores tolkning af mediet. Modalitet kan også kaldes repræsentationsformer. Det kan fx være:
  • Grafer, profilbilleder, tegninger, diagrammer (billeder)
  • Musik, tale, knitren fra en bunsenbrænder (der alle er lyde)
  • Billedfortælling, forsøgsdemonstration, bukkespring (der alle er videoer)

Sæt scenen for den nye didaktik

Når undervisningen ændres skal den nye kontrakt mellem lærer og elever etableres, det sker ikke af sig selv. Eleverne er vant til videomediet, og endda også ofte til at finde læring gennem mediet - fx når der skal laves opfindelser i Minecraft der spilles af både piger og drenge. Men læring med videoer er de måske mindre vant til i sammenhæng med skolen, og pludselig er det ikke nok bare at komme i klassen fordi der ikke er noget længere læreroplæg der formidler det faglige indhold.

En løsning kan være at læreren sender en "priming"-video - en video der giver det første anslag af en ny didaktisk kontrakt. Primingvideoen er rettet fra læreren til eleverne, og har til hensigt at etablere både den didaktiske ramme for undervisningen og den relation som lærer og elever indgår i.

Se fx Per Gregersens primingvideo - rettet mod et intensivt hold på gymnasieniveau fra B til A i matematik.

Her skulle have været en primer-video af Per Gregersen, men den har han desværre gjort utilgængelig - det er jo heldigvis ens ret som producent.

Litteratur
Undersider (1): Flipped Classroom [eng]
Comments