Præsentationsprogrammer

Anvendelse

Præsentationsprogrammer har til formål at understøtte dit budskab - ofte ved at programmets lyd- og billedside understøtter dit mundtlige budskab i et fysisk rum som fx et klasseværelse eller et auditorium. Men de kan også bruges til at lave skærmoptagelser (Screencast) med.

Overvej følgende tommelfingerregler:
  • Billede- og lydsiden skal supplere og understøtte - ikke bære det fulde budskab.
  • Billeder kan sige det samme som tusind ord.
  • Brug skabelsen af præsentationen som en proces til at udvælge de aller vigtigste pointer i dit budskab - og "kill your darlings".
I det hele taget er retorikdisciplinen din ven, se fx 10 gode råd om præsentationsteknik (Rhetorika.dk).

Har du god tid, kan du se denne sjove video (4:24 min) med Don McMillian om, hvordan man ikke skal lave en præsentation. (Videoen er på engelsk.)
Derudover kan det være relevant for dig at se denne playliste fra ted talks Before public speaking... 


Programmer

Præsentationsprogrammet skal understøtte dig med at komme ud med dit budskab. Der er i midlertid en nødvendig læreproces i at kunne arbejde med et præsentationsværktøj, og studietiden er det perfekte tidspunkt at bruge tid på at finde dit favoritprogram. Herunder har vi udvalgt de programmer, som vi umiddelbart finder mest relevante for lærerprofessionen.

Prezi

Flot æstetisk, men lettere avanceret præsentationsprogram, der udnytter et stort digitalt lærred, hvor man kan præsentere givne elementer ved at zoome ind på dem efter en fastlagt rækkefølge. 

Log-in:
Du kan enten lave din private profil på prezi.com eller hoppe ind på Skoletube.dk med dit uni-login, hvor du derigennem har adgang til prezi. 

Funktioner:
  • Kan understøtte kollaboration
  • Understøtter indlejrede YouTube-videoer
  • Kan bruges som mindmap-program også
  • Er gratis - enten med din Metropol-konto eller din SkoleTube-konto.
  • Kan skabes på PC og MAC og vises på alle tablets og telefoner med Prezi-appen.
  • Kan hentes til offline præsentation (og med en konto vist også til offline redigering)

Inspiration og vejledning:

PowerPoint

Det velkendte program fra Microsoft, som fint løfter opgaven. PowerPoint er gratis for studerende og undervisere på Metropol - læs hvordan du får den gratis udgave af Officepakken og den online udgave Office 365.

Funktioner:
  • PowerPoint kan med Office 365 understøtte kollaboration
  • Kan have videoer indlejret i præsentationen hvis videofilen opbevares på samme computer som præsentationen.
  • Der kan installeres tilføjelsesprogrammer med flotte grafiske muligheder
  • Virker på PC og Mac, og kan ses på tablets og smartphones.
OBS: ShakeSpeak kan tilføjes til PowerPoint og dermed kan din præsentation modtage input fra tilhørerne.

Google Slides

Google Slides er en del af Google Drive. Slides er et simpelt og funktionelt præsentationsprogram, der laves gennem Google Drive - fx med din private Google-konto eller instituttets Google Apps for Education-konto.

Funktioner:
  • Virker rigtig godt kollaborativt.
  • Tillader indlejring af YouTube-videoer.
  • Er databetalt (gratis), enten med privat-konto eller med Instituttets Google Apps for Education-konto.
  • Kan skabes på alle platforme (Mac, PC, iPhone og Android).
  • Kan hentes til offline brug med programmet Google Drive.
Eksempel:
  • Se eksempel på Google Slides: Essay Genren (indlejret herunde).

Essay genren - et eksempel på Google Presentation


Lucidpress

Lucidpress er som sådan ikke et præsentaionsprogram, men snarere et illustrationsprogram der lader dig lave digitale bøger (eller analoge for den sags skyld).
Læs mere om Lucidpress.

Comments